Privat hundetræning i Kolding og omegn

Fungerer de basale øvelser ikke? Få hjælp til at træne din hund. Jeg tilbyder privat hundetræning til familiehundeejere i og omkring Kolding.

Hvorfor skal du vælge mig som din professionelle hundetræner, når du har udfordringer med din hund?

Jeg er eksamineret og certificeret hundetræner. Jeg er uddannet fra KHAC, Kolding, og har et indgående kendskab til hundes naturlige adfærd og deres individuelle raceegenskaber. Det gælder indenfor alle racegrupper. Det sikrer dig professionel sparring omkring lige netop din familiehunds adfærd i forbindelse med træning. Jeg tilbyder privat hundetræning til hundeejere i Kolding og omegn. Du og din hund, uanset race eller blanding, er velkommen.

Få hjælp af en erfaren hundetræner og adfærdsbehandler

Når du møder mig, møder du en erfaren hundetræner. Jeg sætter dig som ejer i centrum, og har din hund som omdrejningspunkt. Hos mig får du individuel og skræddersyet vejledning omkring træning af din hund uanset race, alder og træningsniveau. 

Mit arbejde med familiehunde tager udgangspunkt i positive træningsmetoder, baseret på videnskab. Det betyder, at min vejledning og undervisning omkring dig og din hund foregår i positive rammer og ud fra anerkendte teorier. Det er min træningsfilosofi, at lysten til at samarbejde gennem leg og positive træningsmetoder skal have højeste prioritet.

Det er min mission, at det skal være sjovt for dig at have hund – og det skal samtidig være sjovt at være din hund.

10 gode grunde til at få privat hundetræning

  • Din hund trækker i linen på jeres gåtur
  • Din hund kommer ikke, når du kalder
  • Din hund er for vild, når du får gæster
  • Din hund udviser aggressiv adfærd overfor andre hunde eller mennesker på jeres gåtur
  • Din hund kan ikke koncentrere sig om almindelige træningsøvelser
  • Din hund stresser, når den ser eller er sammen med andre hunde
  • Du har ikke tid eller lyst til at gå til hundetræning på hold
  • Du foretrækker hundetræning hjemme hvor du bor
  • Du har skiftende arbejdstider og har derfor ikke mulighed for at deltage på hold
  • Du ønsker individuelt tilrettelagt træning med 100% fokus på dig og din hund

Privat hundetræning 100% tilpasset dig og din hund

Opskriften på at lære sin hund, det man ønsker, er et samspil mellem et sundt lederskab og den nødvendige viden omkring hundeadfærd, hundesprog og indlæringsteknikker.


For at sikre optimale betingelser for succes med hundetræningen, indledes et enetræningsforløb hos Hunderåd altid med en adfærdskonsultation. For at skabe de bedste betingelser for at lære din hund nye øvelser eller for at optimere på de øvelser, hunden allerede har lært, er det nemlig vigtigt, at den er velstimuleret, og at der hersker et sundt forhold imellem dig og din hund.


Enetræningen kan foregå, hvor I bor, eller vi mødes et andet relevant sted alt efter, hvad udfordringen/problemstillingen er.

De 5 mest almindelige fejl, som hundeejere begår, der skaber adfærdsproblemer hos hunden

  • Forventer at hunden kan læse hundeejerens tanker
  • Forlanger mere af hunden, end den er i stand til at efterleve – øvelsen er for svær
  • Hunden er ikke korrekt stimuleret
  • Hunden trænes ikke efter positive principper og metoder
  • Der er for mange ydre forstyrrelser set i forhold til hundens træningsniveau

Slip af med din hunds unoder med skræddersyede enetimer i trygge rammer hjemme hos dig

Når du vælger enetræning hos Hunderåd, vælger du 100% fokus på dig og din hund. Træningen foregår i opstartsfasen i trygge rammer hjemme hos dig. Her er din hund mest muligt ”sig selv” og bliver ikke forstyrret af for mange ydre omstændigheder som f.eks. andre hunde eller spændende dufte. 

I takt med at din hund forstår øvelserne, udvider vi i hundens tempo (vigtigt!) træningen til også at foregå med flere forstyrrelser. På den måde skaber vi et trygt og roligt læringsrum, hvor der er tid og plads for både dig og din hund til at arbejde intensivt og fokuseret med forskellige øvelser. Du har samtidig mulighed for at stille spørgsmål og du har mulighed for at træne med din hund uden at skulle tage hensyn til andre. Enetræning hos mig er 100% jeres tid og fokus.


Styrk dit lederskab og bliv din hunds foretrukne samarbejdspartner

Det er en stor fejltagelse at tro, at man kan presse sit lederskab ned over sin hund. I hundens verden skal man gøre sig fortjent til at være leder. En hund vil altid vælge den bedst egnede leder til at hjælpe med at løse en opgave i en given situation. Din hund vælger kun dig som leder, hvis du udviser kompetent lederskab. Du skal vinde hundens tillid. Det gør du ved at vise forståelse for din hund, stille fair krav til hunden og samtidig udvise kærlig konsekvens. Med konsekvens mener jeg ikke, at man skal være ”hård”, men at man skal sætte rimelige grænser og være fair og kontrolleret i sin adfærd overfor hunden. Både når den har ønsket adfærd – og når den ikke har.

Hunde kommunikerer primært via kropssprog. Med andre ord, din hund taler hundesprog. Din hund kan til gengæld ikke tale menneskesprog. Når jeg arbejder med hundeejere omkring træningsudfordringer, gør jeg mig umage med at formidle hundens sprog til ejeren. Dermed styrkes kommunikation og samhørighed mellem hund og ejer. Hvis du forstår din hund, er det meget nemmere at arbejde med den og fremelske ønsket adfærd.

Med mig som din personlige hundetræner, får du hjælp til at udvise positivt lederskab og blive en kompetent leder. Dermed gør du det attraktivt for din hund at samarbejde med dig.

Med mig som din private hundetræner kan du bl.a. forvente at:

  • Der er 100% fokus på dig og din hund
  • Du møder en erfaren hundetræner med blik for og fokus på sammenhængen mellem træning, adfærd og positivt lederskab
  • Der trænes ud fra positive træningsprincipper
  • Der tages udgangspunkt i familiehunden. Alle racer og blandinger er velkommen.
  • Der er fokus på trivsel – det skal være sjovt for både hund og ejer at træne
  • Du kan tilrettelægge din enetræning efter, hvor og hvornår det passer ind i din kalender

FAQ

Hvad koster privat hundetræning?

www.hunderaad.dk/priser finder du mine priser for hjælp til din hund omkring lydighedstræning og adfærdstræning.

Tilbyder du også privat hundetræning andre steder end i Kolding?

Hunderåd har base i Kolding, men jeg kører i hele Syd- og Sønderjylland. Jeg hjælper også gerne hundefamilier på Fyn.

Hvornår kan man starte hundetræning og hundeopdragelse?

Det er min anbefaling, at du starter med at træne og opdrage din hund fra den dag, den flytter ind hos dig. Hvis din hundehvalp kommer fra en ansvarlig kennel, vil træning, hundeopdragelse og ikke mindst miljøtræning allerede være påbegyndt der. Hvis du overtager en voksen hund, vil hunden som minimum have indlært nogle vaner, som du som ny ejer kan bygge videre på.

Når en hund flytter til et nyt hjem, har den ikke en manual med. Den har selv sagt ingen chance for at vide, hvad du som ejer forventer af den. Det kan principielt sammenlignes med at starte i nyt job. De første dage skal man bruge til at orientere sig i de nye omgivelser og i samarbejde med de nye kolleger finde ud af, hvad der er do’s and dont’s i de nye rammer. Derefter går oplæringen i gang, og man lærer at mestre de opgaver, som man forventes at kunne på sigt. 

Hundetræning og hundeopdragelse er mange ting. Det spænder helt fra basale øvelser som f.eks. sit, dæk og ”kom”, over til at hunden kan være alene hjemme, gå pænt i snor, være renlig, tage pænt imod gæster, etc. Vigtigst er det, at I får en god og positiv start med hinanden, så samarbejdet med din hund bygger på tillid og positive træningsmetoder.

Hundetræningen skal naturligvis tilpasses hundens alder og race. Der skal også tages hensyn til hundens træningsniveau, så du, som ejer, ikke forlanger mere af din hund, end hvad rimeligt er.

Tilbyder du klikkertræning?

Jeg træner altid med udgangspunkt i positiv forstærkning og belønning for ønsket adfærd. Det betyder, at jeg har fokus på at belønne hundens forsøg på at løse en opgave. For at hunden forstår, hvornår den gør noget rigtigt, altså har ønsket adfærd, sættes et signal på. Det kan være en lyd som f.eks. ordet ”godt” umiddelbart efterfulgt af en belønning. Belønningen skal være noget, din hund finder attraktivt. Belønningen kan f.eks. være i form af godbidder eller leg.

Denne metode hjælper hunden til at finde ud af, hvad den gør rigtigt, og den vil forsøge at opnå belønningen igen ved at tilbyde den ønskede adfærd. I det øjeblik den gør det rigtigt, vil den modtage signalet fra sin ejer om, at endnu en belønning er på vej for det gode arbejde. På den måde sætter man hunden i en positiv læringsspiral. Det er grundlæggende samme princip som klikkertræning bygger på.  

Kan min hund lære at gå pænt i snor?

Det korte svar er: Ja, din hund kan lære at gå pænt i snor.

Gå-pænt-i-snor er nemlig en øvelse, som kan sidestilles med mange andre øvelser. Din hund skal lære at holde fokus på dig som ejer, og at placere sig ud for dig eller i umiddelbar nærhed af dig, når I går tur. Gå-pænt-i-snor-øvelsen kan også være, at linen på intet tidspunkt må blive stram. 

Det er helt op til dig som ejer at beslutte, hvordan du synes, at din hund går pænt i snor. Jeg sætter ingen regel op om, at den skal gå snorlige præcis ud for dit venstre ben, hvis du synes, at det er fint nok, at I blot kan gå en afslappet tur, uden at du får hevet din arm en halv meter længere undervejs, fordi din hund trækker i linen.

For nogle hunde falder det nærmest naturligt at gå pænt i snor – for andre kan det være lidt af en udfordring. Det gælder særligt for de hunde, som har svært ved at holde fokus ved ydre forstyrrelser som f.eks. dufte, bevægelser, biler, børn, katte og andre spændende ”ting”, som kan fjerne fokus fra ejeren på en gåtur. Et kompetent lederskab og intelligent adfærd fra ejerens side er nøgleordene for at lære hunden denne disciplin. 

Hvorfor kommer min hund ikke, når jeg kalder?

Kan det betale sig for din hund at komme, når du kalder? 

En hund er en super-egoist. Den gør det, den tror tjener den bedst. Hvis du vil lære din hund at komme, når du kalder, skal du gøre det attraktivt for den at vælge dig frem for alt det andet spændende, hunden kan blive optaget af.

Hvis din hund ikke kommer, når du kalder, har du en rigtig god grund til at få dit lederskab set efter i sømmene. Problemer ved indkald er ofte et symptom på, at der er forbedringspotentiale i samarbejdet mellem dig og din hund.

Kan jeg lære min hund at ignorere andre hunde?

Du kan lære din hund at have fokus på dig, og dermed fjerne fokus fra andre hunde. Det kræver et stærkt lederskab og handler om at tænke smart, når du træner din hund. Du skal med andre ord gøre dig fortjent til at få din hunds opmærksomhed, og du skal gøre dig attraktiv at være sammen med. 

Udfordringen kan være, at din hund gerne vil over til andre hunde, fordi den vil lege eller er nysgerrig. Udfordringen kan også være, at din hund udviser aggressiv adfærd overfor hunde, som I møder på jeres gåtur.

De to udfordringer er vidt forskellige, men resultatet er det samme. Hunden trækker over mod den anden hund og glemmer alt om, at du er i den anden ende af linen. Men du kan lære teknikker, som kan hjælpe dig med at holde din hunds fokus på dig og dermed om end ikke ignorere, så i hvert fald undgå at din hund skaber problemer med sin interesse for andre hunde.

Book en gratis og uforpligtende samtale og hør hvordan jeg kan hjælpe dig og din hund.

Hjælpen er er kun et telefonopkald eller en mail væk. Kontakt mig gerne på telefon 60640579 eller klik på linket nedenfor.

Så kontakter jeg dig indenfor 24 timer. 

Du er en vigtig del af processen – jeg dikterer ikke den rigtige vej – den finder vi ved sammen at se på dine og din hunds muligheder, ressourcer, ønsker og behov.

Hundeadfærdsspecialist, Hanne Klinge


Hanne Klinge | Agertoften 30 | Harte | 6000 Kolding​​ | +45 6064 0579 | kontakt.hunderaad@gmail.com