VELKOMMEN TIL HUNDERÅD – KOLDING

Hvem står bag Hunderåd 

Mit navn er Hanne. Jeg har en særlig passion for hunde, og jeg interesserer mig helt særligt for samspillet mellem hunde og deres ejere.

Jeg er certificeret hundetræner og hundeadfærdsspecialist, og til daglig driver jeg virksomheden Hunderåd beliggende i Kolding.

Jeg specialiserer mig i at hjælpe familier i Kolding og omegn med at opnå en harmonisk tilværelse sammen med deres familiehund.

Jeg hjælper, når du har udfordringer med din hund

Oplever du at have udfordring med din hunds adfærd? Så er du ikke alene! 

Siden 2009 har jeg hjulpet adskillige hundeejere med at løse trænings- og adfærdsrelaterede udfordringer med det mål at opnå en harmonisk tilværelse sammen med deres familiehund. 

Min tilgang til hundetræning og -adfærdsterapi

Alle hunde er selvstændige individer – og det er deres ejere også. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan hund og ejers samspil med hinanden er. 

Der findes ikke én rigtig opskrift på hundeopdragelse, som passer til alle hunde og deres ejere, da deres ønsker og behov er lige så forskellige, som hunde og mennesker er. 

Det handler om mere end hundetræning i klassisk forstand. Det handler om at finde den vej, der er tilpasset lige præcis dit og din hunds behov, muligheder, ressourcer og ønsker, både når det handler om hundetræning, og når det handler om at fungere sammen i jeres dagligdag. 


Lad mig hjælpe dig til at finde den røde tråd for lige netop dit positive partnerskab med din hund.

Kort om mig

  • Certificeret hundetræner og hundeadfærdsspecialist. Ejer af virksomheden Hunderåd, med base i Kolding. 
  • Bor i Kolding sammen med min mand, min datter årgang 2009 og vores to hunde – en Broholmer pige og en Cane Corso Italiano dreng.
  • Har siden 2009 hjulpet hundefamilier i Kolding og omegn med små som store hverdagsudfordringer med relation til familiehundens adfærd.
  • Uddannet hos KHAC, Kolding som hundetræner og hundeadfærdsspecialist i 2009 
  • I min fritid bruger jeg tid sammen med min familie og mine hunde (naturligvis!) og så bruger jeg også tid på min islandske hest, som står opstaldet lidt uden for Kolding. Derudover elsker jeg at beskæftige mig med mad og interesserer mig meget for, hvad sund kost kan gøre for vores generelle trivsel. 
  • Sideløbende med Hunderåd arbejder jeg som privatpraktiserende klinisk diætist og driver virksomheden Livsstilsklinikken www.livsstilsklinikken.dk.
  • Om vi taler om hundeadfærd eller om sund kost, så afspejler det min store passion for at hjælpe med at skabe bedre trivsel for såvel mennesker som hunde.

Book en gratis og uforpligtende samtale og hør hvordan jeg kan hjælpe dig og din hund.

Hjælpen er er kun et telefonopkald eller en mail væk. Kontakt mig gerne på telefon 60640579 eller klik på linket nedenfor.

Så kontakter jeg dig indenfor 24 timer. 

Du er en vigtig del af processen – jeg dikterer ikke den rigtige vej – den finder vi ved sammen at se på dine og din hunds muligheder, ressourcer, ønsker og behov.

Hundeadfærdsspecialist, Hanne Klinge


Hanne Klinge | Agertoften 30 | Harte | 6000 Kolding​​ | +45 6064 0579 | kontakt.hunderaad@gmail.com